Om Yduns Have


Yduns Have er en gård ejet af Jordbrugsfonden SamsØkologisk og Samsø Økojord. Gården ligger smukt på Samsøs østside, tæt på Stavns Fjord. Jorden har været drevet økologisk siden 1987 af tidligere ejere Ingvar og Else. Johannes var den første forpagter af gården og drev gården fra 2014–16 og var med til at stifte navnet Yduns Have. Idag bliver gården drevet af Hester og Bjarke som flyttede ind i januar 2018 med deres tre katte og hunden, Runa.

Gården omfatter 10ha dyrkbar jord hvorpå der bliver dyrket alverdens slags grøntsager , drivhusafgrøder, samt grøngødning. I 2018 blev gården beriget med 300 glade æglæggende høns som bor i et flytbart hønsehus hvor de flyttes jævnligt for at have konstant adgang til frisk grønt græs.

I 2018 var Yduns Have så heldig at blive kåret som Årets Økolog, en konkurrence holdte af Netto og Økologisk Landsforening.

Yduns Have er støttet af den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne. Formålet med tilskuddet er at øge det økologiske areal i Danmark og derved opnå en række fordele for miljøet og biodiversitet. Tilskuddet har medført, at bedriften har været i stand til at opretholde en økologisk jordbrugsproduktion på bedriftens landbrugsarealer og sælge økologisk producerede fødevarer.